Nyhed -
Falck tager nye brandstationer i brug til 10-årig kontrakt
Fra og med 2018 har Falck indgået kontrakt med Sydøstjyllands Brandvæsen om brandslukningen i Hedensted Kommune. Kommunen dækkes af stationerne Brædstrup, Hedensted, Klakring, Hornsyld og Tørring, hvoraf de sidste fire er nye i Falck-regi.
Det blev i denne uge markeret med receptioner på de fire nye Falck-stationer. Blandt talerne var Hedensted Kommunes borgmester, Kasper Glyngø, såvel som brandchef Thomas Dietz og områdeleder Bjarne Jørgensen fra Falck.
Bjarne Jørgensen vil sammen med områdeleder Brian Lund stå i spidsen for den lokale ledelse på stationerne.