Nyhed -
Joao Franca Pinto ny managing director for Falck SCI i Spanien
Joao Franca Pinto er ny managing director for Falck SCI, Falcks spanske brandvirksomhed. Han tiltrådte stillingen den 1. juni 2018.
Før han kom til Falck SCI i januar 2018, arbejdede Joao Franca Pinto hos Maersk Group i 17 år i forskellige kommercielle og ledende stillinger i Portugal, Spanien, Gambia og Angola, herunder som General Manager i Seago Line Iberia.
Stig Tiedemann, Senior Vice President for Industrial Fire Services i Falck, siger:
- Jeg har nu lært Joao godt at kende, og jeg ser ham som et perfekt match til at overtage ansvaret for den største enhed i vores Industrial Fire Services-forretning. Jeg er overbevist om, at Joao sammen med resten af det spanske team vil fortsætte udviklingen af Falck SCI, der er blevet bygget op over mere end 30 år.
Joao Franca Pinto ser frem til sit nye job som managing director. Han siger:
- Min hovedprioritet vil være at levere rentabel vækst med fokus på segmenter, hvor Falck Fire Services i Spanien har en mindre stærk tilstedeværelse, såsom bilindustrien, petrokemisk industri og havne. Desuden vil det være en af mine vigtigste prioriteter at fremskynde Falck SCI's tilpasning til globale standarder inden for Industrial Fire Services, hvilket forhåbentlig bidrager til Falcks rejse fra at være et selskab af virksomheder til en stærk og sund global forretning.
Joao Franca Pinto overtager stillingen fra Miguel Albors, som har valgt at gå på pension.