Gå til indhold
"Vi er stolte over opkøbet af Alviva, som vil tilføre nye kompetencer og styrker til Previas landsdækkende virksomhed," siger Carina Reidler, direktør for Previa.
"Vi er stolte over opkøbet af Alviva, som vil tilføre nye kompetencer og styrker til Previas landsdækkende virksomhed," siger Carina Reidler, direktør for Previa.

Pressemeddelelse -

Falck skal levere sundhedsløsninger til Volvo-koncernen

Previa, som er et selskab i Falck-koncernen, udvider sin virksomhed gennem en partnerskabsaftale med Volvo-koncernen. Som en del af aftalen overtager Previa Volvos interne medarbejder-sundhedstjeneste, Alviva, og bliver leverandør af medarbejder-sundhedstjenester til Volvo-koncernen i Sverige.

Previa erhverver Volvo-koncernens medarbejder-sundhedstjeneste Alviva. Det sker tidligst fra den 28. februar 2019. Formålet med aftalen er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for Volvo-koncernens medarbejdere.

Alviva er i dag et datterselskab, som tilbyder sundhedsløsninger til medarbejdere på alle Volvo-koncernens lokaliteter i Sverige. Med Previas opkøb af Alviva bliver Alviva en del af Falck Healthcare, som er den største leverandør af firmasundhedsordninger i de nordiske lande.

“Vi er stolte over opkøbet af Alviva, som vil tilføre nye kompetencer og styrker til Previas landsdækkende virksomhed. Sammen har vi nu mulighed for at bidrage til en bæredygtig arbejdspladssundhed, høj sikkerhed og et godt arbejdsmiljø i Volvo-koncernen,” siger Carina Reidler, direktør i Previa.

Samarbejdet mellem Volvo-koncernen og Previa omfatter alle Volvos svenske lokaliteter og har til formål at udvikle et langsigtet partnerskab med fokus på sundhed, sikkerhed og et bæredygtigt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

"Der er gjort en grundig indsats for at finde den bedste løsning for alle interessenter. Vi er glade for at være en del af Previa, og jeg mener helt sikkert, at dette vil være frugtbart for både Alviva og Volvos medarbejdere i Sverige," siger Anette Forsberg, fungerende direktør i Alviva.

For at overgangen kan blive så glat som mulig, vil Volvo og Previa i fællesskab iværksætte et overgangsprojekt og en ny styringsmodel for den firmasundhedsordning, der skal realiseres.

Om Falck Healthcare
Falck Healthcare tilbyder sundhedsydelser til mere end tre millioner mennesker i Norge, Sverige og Danmark. Virksomheden opererer i Sverige under navnet Previa, som er den største udbyder af firmasundhedsordninger med mere end 1,1 million abonnenter. I 2017 gennemførte Falck Healthcare mere end en million fysiske og psykiske behandlinger.

For yderligere information kontakt:
Falcks kommunikationsafdeling, tlf. 7022 0307.
Carina Reidler, direktør i Previa, +46 (0) 70 560 67 49, carina.reidler@previa.se
Anette Forsberg, direktør i Alviva +46 (0) 31 3236576, anette.forsberg@alviva.se

Emner

Kategorier


Falck er internationalt førende inden for ambulancetjenester og healthcare. Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne.

Falck har aktiviteter i 35 lande og flere end 32.000 medarbejdere.

Kontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07