Gå til indhold
Falck fortsætter væksten i 3. kvartal

Pressemeddelelse -

Falck fortsætter væksten i 3. kvartal

Falck realiserede en omsætning på 2.942 mio. kr. og et driftsresultat, EBITA, på 142 mio. kr. i 3. kvartal 2022. Den organiske vækst lå på det højeste niveau i år med 6,1% og blev opnået i kraft af en fortsat fremgang på tværs af forretningsområderne i Europa, USA og Latinamerika.

“Jeg er godt tilfreds med, at vi opnår en vækst på 6,1% i Falck og fortsat leverer på vores strategi under vanskelige markedsvilkår. Fremgangen skyldes blandt andet en øget efterspørgsel på de sundhedsordninger, som vi tilbyder i Skandinavien og Colombia. Det vidner om, at flere arbejdsgivere i stigende grad ønsker at tage ansvar for medarbejdernes sundhed, og at private forbrugere fortsat prioriterer både fysisk og mental sundhed højt,” siger Jakob Riis, administrerende direktør for Falck.

På tværs af de skandinaviske lande har Falck i det seneste år indgået aftaler med virksomheder om sundhedsordninger for yderligere 70 mio. kr. i årlig omsætning, ligesom der blev tegnet flere private sundhedsabonnementer på det danske marked med direkte og hurtig adgang til behandlere og rådgivere med forskellige specialer inden for både mental og fysisk sundhed.

I Colombia har der gennem flere kvartaler været en markant stigende efterspørgsel på Falcks sundhedsabonnementer med adgang til online lægekonsultationer, hvilket resulterede i et rekordhøjt niveau på 416.000 abonnementer ved udgangen af 3. kvartal 2022.

Kvartalsregnskabet viser også, at ambulance- og brandforretningen i flere lande leverede flere ydelser end sidste år. Falck påbegyndte driften af en større ambulancekontrakt i San Diego i 4. kvartal 2021, som også gav et væsentligt vækstbidrag.

Selvom der blev opnået vækst i omsætningen, landede driftsresultatet, EBITA, på samme niveau som sidste år. Dette skyldes blandt andet, at omkostningerne knyttet til energi, brændstof og mangel på sundhedsfaglig arbejdskraft steg forholdsvis mere end væksten i omsætningen.

Falck fastholder forventningerne om at realisere en omsætning på 12,0-12,5 mia. kr. og et driftsresultat, EBITA, på 600-700 mio. kr. for regnskabsåret 2022.

Finansielle hovedpunkter for Q3 2022 sammenlignet med Q3 2021:

  • Omsætningen for Falck-gruppen udgjorde 2.942 mio. kr. Sidste år udgjorde omsætningen 2.773 mio. kr., eksklusive testaktiviteterne.
  • Driftsresultatet før særlige poster mv. (EBITA) blev 142 mio. kr. EBITA udgjorde sidste år 139 mio. kr., eksklusive testaktiviteterne.
  • EBITA-marginen udgjorde 4,8% mod 5,0% sidste år, eksklusive testaktiviteterne.
  • Periodens resultat blev 76 mio. kr. mod 102 mio. kr. sidste år, inklusive testaktiviteterne
  • Det frie cash flow efter skat udgjorde 48 mio. kr. mod 338 mio. kr. sidste år, inklusive testaktiviteterne.

Falcks kvartalsrapport kan findes på www.falck.com

Emner

Kategorier


Om Falck
Falck er en førende global leverandør af integrerede sundhedsløsninger.

I mere end 100 år har Falck reddet og hjulpet mennesker med sundhedshjælp, brandredning og ambulancetjenester. Falck tilbyder akut hjælp samt løsninger inden for forebyggelse og sundhedsfremme til private, virksomheder og offentlige myndigheder.

Falck opererer i 29 lande og har 24.000 medarbejdere.

Kontakt

Alice Klitholm Duch

Alice Klitholm Duch

Pressechef i Falck +45 21 83 78 98

Relateret materiale

Dronefoto: Vagn Bach

Falck igangsætter droneflyvninger i Grønland

Falck og Det Grønlandske Sundhedsvæsen afprøver droner til at transportere medicin og diagnostiske prøver mellem byer og bygder, for at afsøge, hvordan droner kan styrke sundhedsindsatsen i bygderne, hvor infrastrukturen er en udfordring.