Gå til indhold
​Falck Fire Services UK skal stå for sikkerhed og nødberedskab i hele det gamle stålværks-område.
​Falck Fire Services UK skal stå for sikkerhed og nødberedskab i hele det gamle stålværks-område.

Pressemeddelelse -

Falck Fire Services i England vinder flerårig kontrakt med statsligt udviklingsselskab

Falck Fire Services UK har vundet en stor kontrakt med South Tees Site Company om at stå for sikkerhed og nødberedskab i hele Redcar Steelworks-området

South Tees Site Company (STSC) og dets søstervirksomhed South Tees Development Corporation (STDC) er de ledende aktører i et af de største udviklingsprojekter i England. Et område nær Middlesbrough i Nordøstengland, der tidligere har huset byens stålværk, skal udvikles og skabe 20.000 nye job i området over de næste 15 år.

Projektet er af stor nationaløkonomisk vigtighed, og aftalen understreger Falck Fire Services spændvidde i forhold til at understøtte hele sikkerheden i projektet, skabe værdi og give STSC og STDC mulighed for at fokusere på udviklingen af området til dets spændende fremtid.

Værdi gennem partnerskab
"Området er af væsentlig national interesse, og det har været afgørende for vores ansvar som udviklere af området, at sikkerhed og beskyttelse for området, befolkningen og offentligheden bliver varetaget af en fokuseret og erfaren beredskabsorganisation som Falck,” siger Andy Teague, der er Site Director i STSC.

Aftalen er bemærkelsesværdig og en væsentlig del af Falck Fire Services succesfulde strategi med at få et større footprint i England og derigennem en bredere platform til at servicere de engelske kunder.

“Genskabelsen af stålværksområdet er afgørende for området. I Falck er vi stolte af at være en del af den økonomiske genopbygning ved at bidrage med det, vi kan – førsteklasses beskyttelse, der støtter South Tees Site and Development Companies,” fortæller Falck Fire Services Managing Director, Robert Peasgood.

”Det understreger også vores commitment i forhold til at støtte talentudvikling lokalt og skabe udviklingsmuligheder for alle på Falck-holdet. Antallet af medarbejdere FFS UK er fordoblet siden 2015, og det vokser fortsat."

Fakta
Falck Fire services UK leverer af brandbekæmpelse, medicinsk beredskab, beredskabsplanlægning og sikkerhedstjenester til virksomheder inden for luftfart, kemi, atomkraft og energi i hele Storbritannien.

For yderligere information kontakt Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07.

Emner

Kategorier


Falck er internationalt førende inden for ambulancetjenester og healthcare. Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne.

Falck har aktiviteter i 35 lande og flere end 32.000 medarbejdere.

Kontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07