Gå til indhold
Falck får tildelt ny brandkontrakt hos Trekantområdets brandvæsen

Pressemeddelelse -

Falck får tildelt ny brandkontrakt hos Trekantområdets brandvæsen

Falck er med virkning fra 1. januar 2021 til 31. december 2024 tildelt brandkontrakten hos Trekantområdets brandvæsen som dækker Falcks stationer i Kolding, Billund, Grindsted, Egtved, Bredsten, Give, Brørup, Vejen og Ejby.

”Vi har haft et langt og godt samarbejde med Trekantområdets brandvæsen både før og efter sammenlægningen af de kommunale Rednings beredskaber. Der har været en god og konstruktiv dialog under forhandlingerne, og vi er rigtig glade for, at Falck fortsat kan levere det bedste beredskab til prisen, og at vi kan fortsætte vores historisk lange samarbejde” siger branddirektør Max Andersen.

Der er blevet gennemført en række tiltag for at tilsikre et optimalt driftsetup og en tidssvarende organisation, der både er til gavn for borgerne, kunden og medarbejderne.

Falck har opereret i Trekantområdet helt tilbage fra 1927, hvor Falck blev tildelt brandkontrakten i Give. Siden fulgte Grindsted i 1929, Ejby i 1931, Vejen og Brørup 1937, Kolding 1970, Billund og Egtved 1977 og Bredsten i 1995. 


Om Falck
Vi er optagede af menneskers velvære og udmærker os ved at redde og forbedre livet for folk i nød. Dette har gjort Falck internationalt førende inden for ambulancetjenester og healthcare.

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne.

Falck har aktiviteter i 30 lande og har omkring 30.000 medarbejdere.

Kontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07