Gå til indhold
Falck åbner sygeplejeklinik på Femern-byggeplads

Pressemeddelelse -

Falck åbner sygeplejeklinik på Femern-byggeplads

I forbindelse med byggeriet af Femern Bælt-tunnelen har Falck åbnet en sygeplejeklinik på selve tunnelbyggepladsen øst for Rødbyhavn. Klinikken understøtter det fælles fokus hos tunnelkonsortiet Femern Link Contractors (FLC) og bygherren Femern A/S på forebyggelse af skader og sygdom hos de mange ansatte, der arbejder på byggeriet frem mod åbningen af tunnelen i 2029.

”Det er vigtigt for FLC, at vi skaber et trygt og sikkert arbejdsmiljø, og etableringen af sygeplejeklinikken er endnu et tiltag for at øge sikkerheden for de mange tunnelarbejdere og funktionærer, der har deres daglige gang på byggepladsen i Rødbyhavn. På samme tid styrker vi indsatsen for at forebygge såvel skader som sygdom,” siger Carsten Charly Hansen, health & safety manager i FLC.

Øget adgang til sundhedsfaglige ydelser
Falcks sygeplejeklinik åbnede i januar med en behandlersygeplejerske og en anæstesisygeplejerske, der også er paramediciner. Klinikken vil være bemandet alle dage mandag-lørdag.

Sygeplejeklinikken er et supplement til det offentlige sundhedsvæsen, der giver medarbejderne på byggepladsen en nemmere adgang til sundhedsydelser, samt hjælp til forebyggelse af skader og sygdom. Samtidig øger klinikken sikkerheden på selve tunnelbyggepladsen med sundhedsfagligt personale, der kan yde førstehjælp på stedet.

”Vi er rigtig glade for at have åbnet sygeplejeklinikken i samarbejde med FLC. Vores sygeplejersker er nu til stede på byggepladsen, og vi ser frem til sammen med FLC og Femern A/S at øge sundheden for medarbejderne på tunnelbyggeriet. Vi ved, hvor afgørende både forebyggelse og en tidlig indsats over for symptomer kan være i forhold til at foregribe eller helt undgå et længerevarende og mere alvorligt sygdomsforløb,” siger Anette Damgaard, direktør for Falck Healthcare.

Målet med Falcks sygeplejersker på byggeriet er at:

  • Behandling af småskader på stedet
  • Akut førstehjælp
  • Forbedre sundheden
  • Tidlig påvisning af sygdomme
  • Forebyggelse af skader
  • Vejledning i ergonomi
  • Støtte ansatte i mødet med det danske sundhedsvæsen

FAKTA
Konsortium: Femern Link Contractors (FLC) består af VINCI Constructions Grands Projets (Frankrig), Aarsleff (Danmark), Max Bögl Stiftung & CO KG (Tyskland), BAM Infra B.V (Holland), BAM International B.V (Holland), Wayss & Freytag Ingenieurbau AG (Tyskland), Solétanche-Bachy International S.A.S (Frankrig), CFE SA (Belgien), Dredging International NV (Belgien).

Kontakter for yderligere information

Eva Bunimowicz, Communication Manager, FLC, +45 61 37 38 93 / evb@flc-jv.com

Alice Klitholm Duch, Pressechef i Falck +45 21 83 78 98 / alice.k.duch@falck.com

Emner

Kategorier

Regions


Om Falck

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 29 lande og har omkring 33.000 medarbejdere.

Kontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07