Gå til indhold
Krisehold vender hjem

Nyhed -

Krisehold vender hjem

Falck har de seneste dage fulgt situationen i Paris tæt. Vi har løbende evalueret situationen, og behovet for Falcks tilstedeværelse i Paris er nu aftagende.

Falck har de seneste dage fulgt situationen i Paris tæt. Vi har løbende evalueret situationen, og behovet for Falcks tilstedeværelse i Paris er nu aftagende. Derfor har kriseholdet, som Falck i lørdags sendte til Paris, nu forladt den franske hovedstad.

Siden ankomsten til Paris i lørdags har holdet hjulpet en række skandinaviske rejsende og organisationer ved at tilbyde information, råd og vejledning samt indledende krisehjælp. Nu hvor den akutte fase er overstået, og karakteren af henvendelser har ændret sig, er vi nu på vej tilbage til den mere normale organisering, hvor rejsende via deres rejseforsikring kan kontakte vores døgnbemandede alarmcentraler fx i forbindelse med at få kriserådgivning.

Situationen i Paris er stadig anspændt. Fransk politi har fortaget flere anholdelser, og efterforskningerne fortsætter med samme intensitet de seneste dage. Frankrig er stadig erklæret i undtagelsestilstand, men grænserne er igen åbne. Et forhøjet sikkerhedsniveau forventes opretholdt i de kommende dage – både i Paris og generelt i Frankrig.

Driften i lufthavnene Charles de Gaulle og Orly fungerer normalt, men da den franske re-gering har etableret ekstra sikkerhedsforanstaltninger for både inden- og udenrigsflyvnin-ger, må forsinkelser forventes.


Rejsesikkerhed og råd

Rejsende, som lige nu befinder sig i Paris eller har planlagt en rejse, bør overveje følgende:

  • Vær opmærksom og respekter lokal følsomhed i relation til de seneste dages hændelser.
  • Hold dig orienteret og respekter myndighedernes anvisninger.
  • Det øgede sikkerhedsniveau forventes at resultere i forsinkelser og forstyrrelser i den kollektive trafik særligt i Paris men generelt i hele Frankrig.
  • Mød op i lufthavnen i god tid, da der er indført forhøjede sikkerhedsprocedurer i forbindelse med check-in.
  • Medbring altid rejsedokumenter og identifikation.
  • Der må forventes et øget pres på udenrigsflyvninger ud af Frankrig som følge af de seneste dage. Hvis du allerede har en reservation, kontakt dit flyselskab for en bekræftelse.
  • Yderligere sikkerhedsvurderinger kan medføre akut evakuering af et område eller en bygning. Følg i sådanne tilfælde alle myndigheders anvisninger.
  • Myndighederne har etableret et dedikeret telefonnummer, som man kan kontakte for at få information i relation til angrebene +33(0)145503460.

Kontaktoplysninger til Falck Global Assistances døgnbemandede alarmcentraler:
Danmark +45 7025 0405
Norge +47 2149 2415
Sverige +46 8 58 771 717


Her kan du søge hjælp efter hjemkomst
Din praktiserende læge kan hjælpe, støtte og samtidig vejlede dig i, hvilke muligheder der findes for krisehjælp fx psykologhjælp.

Andre instanser du kan kontakte for hjælp er:
Danmark
Sundhedsportal, Falck Healthcare
Psykiatrifonden
Psykinfo
Psychology in the Capital Region of Denmark

Norge
Lægevagt med akutmodtagelse
Oslo: Storgaten 40, +47 2293 2293
Bergen: Psykiatrisk legevakt, Solheimsgaten 9, +47 5556 8700
Kirkens SOS
+ 47 22 40 00 40
Mental Helses hjelpetelefon
+47 116 123

Sverige
Svensk politi
+46 771 14 14 00
Vårdguiden
+46 771 11 77 00
Vagthavende præst
+46 18 474 50 32

Emner

Kategorier

Kontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07