Gå til indhold
Falck vil skabe tryghed som ekstra pårørende og rådgiver for diabetespatienter

Nyhed -

Falck vil skabe tryghed som ekstra pårørende og rådgiver for diabetespatienter

Falck har indgået et partnerskab med den norske virksomhed SmartCare og giver diabetespatienter mulighed for rådgivning om søvn, kost, motion samt højt og lavt blodsukker.

Diabetespatienter har nu mulighed for at kontakte rådgivere hos Falck og få råd og vejledning om søvn, kost, motion og højt og lavt blodsukker. Det sidste, der også kaldes føling, er potentielt særdeles farligt og kan udgøre en stor belastning i hverdagen og tynger mange diabetikere og deres pårørende. Falcks rolle som professionel pårørende skal ses som et supplement til det offentlige sundhedstilbud. Ved behov for lægefaglig vejledning herunder diagnosticering, behandling og medicinregulering, henvises der til hver en tid til egen læge, behandlingsenhed, lægevagt eller akuttelefon.

”Mere end 300.000 danskere og deres pårørende lever en hverdag med diabetes. For dem kan det i særlig grad være en udfordring at få hverdagen til at gå op. Det kan være hårdt altid at skulle tænke frem i forhold til familieliv, fritidsaktiviteter, skole og job. Uanset hvor velforberedt man er, er der altid en risiko for at få føling. Med dette tiltag ønsker vi at skabe ekstra tryghed for både brugeren og de pårørende ved blandt andet at kunne supplere og aflaste deres eksisterende net-værk”, forklarer læge og medicinsk direktør i Falck Global Assistance, Thy Andresen.

Falck har indgået et partnerskab med den norske virksomhed SmartCare, der siden 2011 har drevet den mobile sundhedstjeneste DiabetesGuard, hvis formål er at skabe større tryghed for diabetespatienter og deres nærmeste. Tjenesten fungerer ved at brugeren tilføjer et netværk af pårørende, som varsles via deres smartphone, i situationer hvor brugeren har behov for hjælp.

Idéen til DiabetesGuard er netop opstået som en løsning på et behov, som den norske sygeplejer-ske og SmartCare-stifter Annette Skeie Jakobsen så, da hendes mand fik konstateret type-1 dia-betes.

”I en travl hverdag med rejseaktiviteter og børn manglede jeg noget, der kunne give en ekstra tryghed i hverdagen, når min mand var alene med børnene eller ude at rejse. Med DiabetesGuard kan brugeren registrere information om sin diabetes via en sundhedskortsfunktion, og det vil gøre det nemmere at tilbyde individuelt skræddersyede sundhedsløsninger”, forklarer Annette Skeie, som i 2011 opfandt mobiltjenesten DiabetesGuard.

Den 1. juli blev tjenesterne i DiabetesGuard udvidet til at omfatte muligheden for at købe forskellige betalingsabonnementer, der retter sig efter den enkeltes konkrete behov. Uanset behov giver DiabetesGuard ekstra tryghed for bruger og pårørende og mulighed for kvalificeret diabetesråd-givning samt assistance døgnet rundt, både i ind- og udland.

Med DiabetesGuard har brugeren mulighed for at abonnere på:

  • Falck 24/7 Guardian
    • Ekstra tryghed døgnet rundt, alle ugens dage (i hjemland)
    • Falck bliver en del af brugerens netværk som professionel pårørende
    • Falcks døgnbemandede alarmcentral håndterer alarmfunktioner
  • Falck Travel Assistance
    • Ekstra tryghed døgnet rundt, alle ugens dage (i hjemland og på rejse i Europa)
    • Falck bliver en del af brugerens netværk som professionel pårørende
    • Falcks døgnbemandede alarmcentral håndterer alarmfunktionen – også på rejse i udlandet
  • Falck Diabetes Advice
    • Kvalificeret rådgivning fra Falcks sygeplejersker om diabetes i relation til eksem-pelvis føling, søvn, kost og motion
    • Alle hverdage kl. 8.00-16.00.

Fakta om DiabetesGuard

DiabetesGuard er bygget op om et diabetessundhedskort og fire alarmfunktioner til brug under henholdsvis fysisk aktivitet, søvn og ved behov for akut assistance i hjemland eller på rejse.

Brugeren aktiverer selv alarmfunktionerne gennem tjenesten og sørger på forhånd for at have tilføjet kontaktoplysninger på sine pårørende. Afbryder brugeren ikke selv alarmen, ringer Diabetes-Guard automatisk ud efterfulgt af en sms til netværket af pårørende, som herefter kan tage kon-takt til brugeren.

Ved brug af DiabetesGuard registreres brugerens geografiske lokation igennem smartphonens GPS-signaler. I tilfælde af en alarm udløses, sendes informationer om, om bruge-ren befinder sig til netværket af pårørende (inklusiv Falck) sammen med en på forhånd formuleret besked om, hvad brugeren ønsker, at de pårørende skal gøre for at hjælpe.

Falcks alarmcentral modtager samtidig brugerens sundhedskort og kan på den måde at kunne bistå med at videre-formidle sundhedsoplysninger om brugeren til fx behandlende sundhedspersonale.

Læs mere om SmartCare og DiabetesGuard på www.diabetesguard.dk.

Emner

Kategorier

Kontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07