Få vores nyheder på mail

​Falck tilslutter sig FN’s Global Compact for at styrke indsatsen for en bæredygtig udvikling

Pressemeddelelse   •   Mar 25, 2019 15:15 CET

Falck har tilsluttet sig FN’s Global Compact og har dermed formaliseret sin forpligtelse til at bidrage til en udvikling som både socialt, miljømæssigt og økonomisk er bæredygtig.

“Vi mener, at FN’s Global Compact er et vigtigt redskab for vores indsats for en bæredygtig udvikling. Ved at tilslutte os de ti principper lover vi at udvikle vores strategier og aktiviteter i overensstemmelse med de universelle principper omkring menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, og at vi vil fremme samfundsmæssige mål. Med FN’s Global Compact har vi formaliseret vores løfte,” siger Martin Lønstrup, Head of Global Compliance hos Falck.

Falck er internationalt førende inden for ambulancetjenester og healthcare med aktiviteter i 31 lande over hele verden. Sociale og etiske overvejelser er grundelementer i Falcks daglige aktiviteter, både internt i forhold til kolleger og eksternt i forhold til kunder og forretningspartnere.

“Vi ønsker at blive mere transparente i vores arbejde med bæredygtighed og dermed øge vores mulighed for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Vi mener, at rammerne for FN’s Global Compact kan hjælpe os med dette,” siger Martin Lønstrup.

Falcks tilslutning til FN’s Global Compact er i overensstemmelse med virksomhedens generelle fokus på at øge gennemsigtigheden og styrke styringsprocessen, og Falck har forberedt tilslutningen siden sommeren 2018. Af andre initiativer i 2018 kan nævnes udrulningen af et opdateret whistleblower-system, Falck Alert, og implementeringen af en ny global og online Code of Conduct, suppleret af nye, underliggende politikker, fulgt op af opdaterede årlige compliance og human rights risikovurderinger.

Falcks 2018 Sustainability Report findes her. Den vil fungere som udgangspunktet for Falcks fremtidige, årlige kommunikation om fremskridt til FN’s Global Compact.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Falcks kommunikationsafdeling på tlf. 7022 0307 eller comms@falck.com.

Om FN’s Global Compact

FN’s Global Compact er et frivilligt initiativ, som opfordrer virksomheder til at sørge for, at deres aktiviteter og strategier er i overensstemmelse med ti globalt accepterede principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, og til at rapportere om deres implementering. FN’s Global Compact blev introduceret i 2000, og har flere end 13.000 underskriver blandt virksomheder, organisationer og byer.

Falck er internationalt førende inden for ambulancetjenester og healthcare. Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne.

Falck har aktiviteter i 31 lande og flere end 32.000 medarbejdere.